Med fokus på krop, nervesystem og relationer
Måske har du længe klaret det hele selv.
Måske mærker du stress, uro eller tankemylder. Måske er du blevet god til at tilsidesætte dine egne behov, eller oplever, at kroppen reagerer, uden at du helt forstår hvorfor.
Hos mig møder du et trygt og nænsomt rum, hvor der er plads til det, der fylder.
Sammen bliver vi nysgerrige på dine reaktioner, dine relationer og de mønstre, der kan stå i vejen for den ro, det overskud eller den trivsel, du længes efter.
Jeg tilbyder psykoterapi i Regstrup ved Holbæk og i Stensved ved Vordingborg.
Derudover samarbejder jeg med virksomheder og kommuner om individuelle medarbejderforløb, supervision, trivselsforløb samt oplæg og workshops.
• Stress, udbrændthed eller følelsen af altid at være på
• Angst, uro eller tankemylder
• Lavt selvværd eller svært ved at sætte grænser
• Sorg og tab – både det, der er sket, og det, der venter
• Ensomhed eller en følelse af ikke helt at høre til
• Gamle oplevelser eller traumer, som stadig sætter spor
Nogle gange begynder forandring ikke med at gøre mere.
Den begynder med at blive mødt.
Jeg arbejder med udgangspunkt i både samtalen, kroppen og nervesystemet.
Det betyder, at vi ikke kun taler om det, der er svært. Vi er også nysgerrige på, hvordan det mærkes i kroppen, og hvad dine reaktioner forsøger at fortælle.
I et roligt tempo undersøger vi de mønstre, der har hjulpet dig med at klare dig – og om de stadig hjælper dig i dag.
Mit mål er ikke at ændre, hvem du er.
Men at hjælpe dig med at forstå det, der har formet dig.
Det kan være sårbart at række ud. Derfor betyder det meget for mig, når tidligere klienter har lyst til at dele deres oplevelser af terapien.
"Jeg kunne åbne op for dybe traumer fra min barndom, som jeg havde beskyttet bag et tykt panser."
"Rikke gør brug af øvelser, som har været virkningsfulde – især for mig, der havde svært ved at mærke mine følelser."
"Efter 12 sessioner føler jeg mig ikke længere fragmenteret, men mere samlet og mindre alene."
"Hos Rikke har jeg lært at være mere i min krop end i mit hoved. Fra tankemylder og talepres til ro i hjernen."
"Rikke har givet mig redskaber til at takle negative situationer og finde min livsglæde igen."

Jeg hedder Rikke Kaae og er uddannet psykoterapeut MPF fra KD Praksis i Vordingborg.
Jeg har praksis i Regstrup ved Holbæk og i Stensved ved Vordingborg, hvor jeg hjælper mennesker, der oplever stress, sorg, angst, livskriser, lavt selvværd eller andre belastninger, som gør livet tungere.
Mit arbejde tager udgangspunkt i sammenhængen mellem krop, nervesystem og relationer. Jeg tror på, at vores reaktioner giver mening – også når de kan føles overvældende eller svære at forstå.
Jeg er født i 1976 og er mor til to sønner.
Jeg voksede op i Regstrup og er født med et stort høretab. Jeg ved, hvordan det kan føles at stå lidt på sidelinjen, at bruge meget energi på at tilpasse sig og at længes efter virkelig at blive mødt og forstået.
I 2020 mistede jeg min mand til kræft efter et længere sygdomsforløb. Den erfaring har givet mig en dyb forståelse for sorg, livskriser og det at skulle finde fodfæste, når livet pludselig ser helt anderledes ud.
I dag møder jeg mennesker med varme, nærvær og respekt. Jeg ved, at vi alle bærer på en historie, og at der bag mange reaktioner gemmer sig noget, der engang gav mening.
Mit mål er ikke at fikse dig.
Mit mål er at skabe et trygt rum, hvor du kan finde dine egne svar.
Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF) og arbejder under foreningens etiske retningslinjer med løbende supervision.



Sorg handler ikke om at give slip.
Sorg handler om at finde en måde at leve videre med det, der har forandret dit liv.
Uanset om du har mistet et menneske, lever med ventesorg eller oplever et andet betydningsfuldt tab, behøver du ikke stå alene.
Hos mig møder du et trygt og nænsomt rum, hvor der er plads til både det, der gør ondt, og det, der kan være svært at sætte ord på.
Sammen giver vi sorgen plads i dit tempo og undersøger, hvordan du langsomt kan finde mere ro, fodfæste og mening i en ny virkelighed.
• Give plads til alle følelser – uden at dømme dem
• Forstå sorgens påvirkning af både krop og nervesystem
• Skabe mere ro midt i kaos
• Finde en vej videre uden at give slip på den, du har mistet
Jeg holder ikke foredrag om et liv, jeg har læst om.
Jeg holder foredrag om et liv, jeg selv har stået midt i.
Stress. Udbrændthed. At være hørehæmmet. At føle sig anderledes. At være pårørende. Ventesorg. At miste – og langsomt finde vej ind i livet igen.
Mine foredrag tager udgangspunkt i levede erfaringer, som jeg i dag kobler med mit faglige blik som psykoterapeut.
Det er ikke foredrag om den perfekte vej gennem det svære. Det er foredrag om at være menneske, når livet ikke bliver, som man havde forestillet sig – og om at finde en ny vej, når den gamle ikke længere fungerer.
Foredragene kan tage udgangspunkt i tre forskellige spor:
Når kroppen siger stop
– stress, nervesystem, grænser og kroppens signaler
Et foredrag om, hvad der kan ske, når vi gennem længere tid tilsidesætter egne behov eller lever under pres.
Om stress- og belastningsreaktioner, kroppens signaler og nervesystemets måde at reagere på – og om betydningen af at opdage og forstå signalerne, før kroppen råber endnu højere.
Når livet vælter
– sorg, ventesorg, tab og store livsomstillinger
Et foredrag om de perioder i livet, hvor det velkendte pludselig forsvinder eller forandrer sig.
Om sorg, ventesorg, afmagt og uvished – men også om langsomt at finde fodfæste igen og skabe en ny vej, når livet ikke blev, som man havde forestillet sig.
Når man føler sig anderledes
– synlige og usynlige udfordringer, sårbarhed og selvværd
Et foredrag om at leve med noget, der gør, at man ikke altid føler sig som alle andre.
Om for ekspempel hørenedsættelse, synlige og usynlige udfordringer, sårbarhed, selvværd og den energi, det kan kræve at passe ind og fungere udadtil.
Men også om at finde sin egen plads og stå mere ved den, man er.
Jeg holder foredrag for arbejdspladser, foreninger, organisationer og andre fællesskaber.
Foredragene tilpasses målgruppen, jeres ønsker og den tid, I har til rådighed. De er ikke terapi og kræver ingen personlig deling fra deltagerne, men skaber rum for genkendelse, refleksion og forståelse.
Pris fra 4.000 kr. inkl. moms
Prisen afhænger af varighed, sted og indhold.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere eller drøfte, hvilket foredrag der passer bedst til jer.
Når en medarbejder ikke trives, påvirker det ofte både arbejdslivet og livet udenfor.
Stress, livskriser, sorg eller længerevarende belastninger kan gøre det svært at bevare overblikket, energien og arbejdsglæden.
Jeg samarbejder med virksomheder og kommuner om at støtte den enkelte medarbejder gennem individuelle samtaleforløb, supervision og trivselsforløb, samt oplæg og workshops.
Mit fokus er at skabe et trygt rum, hvor medarbejderen får mulighed for at forstå sine reaktioner, finde mere ro og styrke kontakten til egne ressourcer.
• Individuelle samtaleforløb til medarbejdere
• Supervision
• Trivselsforløb
• Oplæg og workshops
• Støtte ved stress, sorg og andre belastende livsomstændigheder
Alle forløb tilpasses den enkelte medarbejder og arbejdspladsens behov.
Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende dialog om, hvordan jeg kan støtte trivslen blandt jeres medarbejdere.
En session af 60 min. koster 850kr.
Et forløb på 4 sessioner á 60 min. koster 3000kr.
Et forløb på 8 sessioner á 60 min. koster 5200kr.
Priserne er inkl. moms
Afbud
Hvis du bliver forhindret, bedes afbud meldt senest 24 timer før.
Ved senere afbud vil tiden tælle som en session eller opkræves fuld pris.
Købte forløb refunderes ikke. Resterende sessioner kan efter aftale overdrages til en anden.

Regstrup/Holbæk
Gl. skovvej 158
4420 Regstrup
Vordingborg/Stensved
Vestenbækvej 2
4773 Stensved
Kontakt mig gerne via mail eller sms.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes